Kundesupport

Skarp studentermedhjælper til kundesupport på lejeboligmarkedet

Er du en god relationsskaber på jagt efter et studiejob, hvor du får indflydelse og kan se resultatet af dit arbejde?

Kodyl er en hurtigvoksende startup beliggende i Aarhus centrum, som hjælper boligsøgende med at finde et nyt hjem. Blandt vores webbaserede services, som benyttes af mere end 100.000 brugere om måneden, finder du blandt andet Akutbolig.dk og Boligbesked.dk. Hos os går tingene stærkt. Vi oplever kraftig vækst, og derfor har vi brug for endnu en studentermedhjælper - og meget gerne én, der har mere end 2 år tilbage af sit studie.

Vores team består af 7 dedikerede medarbejdere, som alle har en afgørende rolle for vores succes. De arbejder selvstændigt og hjælper hinanden, og sætter alle en stor ære i sit arbejde – og det forventer vi også, at du gør.

Jobbet

Dine arbejdsopgaver kommer primært til at bestå af at yde support til kunder og udlejere, herunder varetagelse af henvendelser på telefon, mail og sociale medier og gennemlæsning og godkendelse af udlejers annoncer.

Dine kvalifikationer

Det giver plus i bogen du har erfaring med telefonisk salg- og kundesupport og et ekstra plus i bogen, hvis du er vant til at navigere i databaser og arbejde i excelark.

Vi forventer, at du tager ansvar, er grundig og følger opgaver til dørs, så vi trygt kan overlade opgaver til dig, samt at du er:

Vi tilbyder et spændende studiejob i en startup, der er i rivende udvikling, hvor din mening bliver hørt. Du bliver en del af et lille, men ambitiøst team, som både knokler og har det sjovt. Da vi går en travl sommer i møde, har vi brug for en studentermedhjælper, som har mulighed for at tage ekstravagter i juli og august. Vi har kontor i et hyggeligt og ungt iværksættermiljø i Aarhus midtby med frokostordning, bob og bordtennis.

Vil du gerne i betragtning til stillingen, så send din ansøgning og CV til sine@kodyl.com

Angiv i din ansøgning, hvor mange timer om ugen, du ønsker at arbejde.

Tiltrædelse

Snarest muligt, men vi venter gerne på den helt rette person. Vi glæder os til at høre fra dig.